Job i Malaga

Fuldtidarbejde hos TMPO Malaga for dig, som er ung, energisk og nysgerrig efter at lære mere.

Er du ung, fuld af mod på livet, klar til en masse udfordringer i et fedt salgsmiljø og med uendelige muligheder for at nyde Malaga? Så kom til TMPO Malaga. Her kan du få et fuldtidsjob, som giver dig en masse læring og erfaring inden for salg og kommunikation.

Hos TMPO Malaga kræver vi ikke, at du har brancherelateret erfaring i bagagen. Vores nuværende medarbejdere kommer fra vidt forskellige baggrunde: Tidligere skolelærer, kunstnere, musikere eller unge, som bruger sit sabbatår på at arbejde og opleve Malaga. Nogle med erfaring, andre uden. Det vigtigste er blot, at du har gejsten og viljen til at lykkes. Du vil opleve en hyggelig og sjov atmosfære, altid i højt tempo, hvor pauserne ofte bruges rundt om fodboldbordet eller i vores lækre, solrige ”baggård” . Vi lover dig, du vil blive taget godt imod, og har du brug for råd og vejledning i forhold til arbejdet eller forholdene i Malaga, står vi altid til rådighed og klar til at hjælpe.

Kollegaer og ledere hjælper dig, fra du lander i lufthavnen, så du får en god start under dit ophold i Malaga. TMPO sørger ikke for bolig, men vi har en ejendomsmægler klar til at hjælpe dig med at finde et sted at bo, hvad enten du ønsker at bo langs kysten eller i nærheden af det pulserende byliv. Vi arbejder på dansk, hvorfor det ikke er noget krav, at du taler spansk. Har du alligevel behov for et grundlæggende spansk kursus bevilliger TMPO dette - naturligvis på vores regning.  

I Malaga giver vi dig salgstræning, som du vil få papir på og dermed kan tage med videre i din fremtidige salgskarriere. Hvis du gør dit arbejde godt, er der rigtig gode muligheder hos TMPO Malaga for at stige i løn eller måske endda arbejde sig op til en lederstilling – fx som teamleder. Hvis du har et ønske herom, kan vores dygtige ledere hjælpe dig med at lægge en personlig udviklingsplan, som du kan arbejde målrettet med. Se også gerne vores karrieresite her, som viser dig de karrieremuligheder du får i TMPO.

 Vores 50 medarbejdere glæder sig til at tage imod dig. 

OBS! Hvis du først kan starte om 3 måneder eller mere, opfordrer vi dig i stedet for til at tilmelde dig vores nyhedsbrev. På den måde kan du læne dig tilbage og lad os holde dig opdateret omkring fremtidige stillinger og jobmuligheder i TMPO. Og så håber vi, du vil søge jobbet, når du er helt klar.

Tilmeld dig her

 

TMPO er et internationalt kontaktcenter, som i over 25 år har specialiseret sig inden for outbound telemarketing. Vores 350 dygtige medarbejdere arbejder fra vores kontorer i hhv. Århus, Silkeborg, Malaga, Barcelona og Berlin, og vores kunder udgøres af store og velanskrevne virksomheder i hele norden. På vegne af dem varetager og udfører vi en bred vifte af opgaver inden for både in- og outbound telemarketing.


Søg job i Malaga

Læs om vilkår, der hvor du arbejder.