TMPO Málaga


Flamenco, tyrefægtning, La Liga, Picasso museet – og selvfølgelig et behageligt klima. Malaga er ideelt for dig, der ønsker at dyrke et aktivt liv udendørs hele året. Når du har fri, er det kun din egen fantasi, der sætter grænser for de oplevelser, du kan kaste dig over. Kontoret er placeret ved hovedbanegården, så det er muligt at bo både i centrum eller langs kysten, hvorfra toget giver let og billig transport.

Kollegaer og ledere hjælper dig, fra du lander i lufthavnen, så du får en god start under dit ophold i Malaga. TMPO sørger ikke for bolig, men vi har en ejendomsmægler klar til at hjælpe dig med at finde et sted at bo, hvad enten du ønsker at bo langs kysten eller i nærheden af det pulserende byliv. 

De fleste hos TMPO Malaga arbejder fuldtid, men der er også mulighed for at arbejde deltid, hvis du har en hobby, uddannelse eller andet, du beskæftiger dig med ved siden af. Vi arbejder på dansk, hvorfor det ikke er noget krav, at du taler spansk. Har du alligevel behov for et grundlæggende spansk kursus bevilliger TMPO dette - naturligvis på vores regning.  

I Malaga giver vi dig salgstræning, som du vil få papir på og dermed kan tage med videre i din fremtidige salgskarriere. 

Vores 50 medarbejdere glæder sig til at tage imod dig. 

OBS! Hvis du først kan starte om 3 måneder eller mere, opfordrer vi dig i stedet for til at tilmelde dig vores nyhedsbrev. På den måde kan du læne dig tilbage og lad os holde dig opdateret omkring fremtidige stillinger og jobmuligheder i TMPO. Og så håber vi, du vil søge jobbet, når du er helt klar.

Tilmeld dig her

 

TMPO er et internationalt kontaktcenter, som i over 25 år har specialiseret sig inden for outbound telemarketing. Vores 350 dygtige medarbejdere arbejder fra vores kontorer i hhv. Århus, Silkeborg, Malaga, Barcelona og Berlin, og vores kunder udgøres af store og velanskrevne virksomheder i hele norden. På vegne af dem varetager og udfører vi en bred vifte af opgaver inden for både in- og outbound telemarketing.

 

 

Søg job i Malaga

Læs om vilkår, der hvor du arbejder.