Job i Malaga, Spanien - Rejs ud i verden og tjen penge


Er du på udkig efter rejsedestinationer, hvor du samtidig kan arbejde og tjene penge til dit ophold? Så er TMPO Malaga det rette sted for dig. Vi tilbyder et dansk job i Malaga, Spanien i smukke omgivelser. Flamenco, tyrefægtning, La Liga, Picasso museet – og selvfølgelig et behageligt klima. Malaga er ideelt for dig, der ønsker at dyrke et aktivt liv udendørs hele året. Når du har fri efter arbejde, er det kun din egen fantasi, der sætter grænser for de oplevelser, du kan kaste dig over. Kontoret er placeret ved hovedbanegården, så det er muligt at bo både i centrum eller langs kysten, hvorfra toget giver let og billig transport.

Kollegaer og ledere står altid klar med hjælpende hænder, så du får en god start under dit ophold i Malaga. TMPO sørger ikke for bolig, men vi har en ejendomsmægler klar til at hjælpe dig med at finde et sted at bo, hvad enten du ønsker at bo langs kysten eller i nærheden af det pulserende byliv.

Job i Malaga - lær spansk, men arbejd på dansk.

De fleste hos TMPO Malaga arbejder fuldtid, men der er også mulighed for at arbejde deltid, hvis du har en hobby, uddannelse eller andet, du beskæftiger dig med ved siden af. Vi arbejder på dansk, hvorfor det ikke er noget krav, at du taler spansk. Har du alligevel behov for et grundlæggende spanskkursus bevilliger TMPO dette - naturligvis på vores regning.  

I Malaga giver vi dig salgstræning i arbejdet, som du vil få papir på og dermed kan tage med videre i din fremtidige salgskarriere. 

Vores 80 medarbejdere glæder sig til at tage imod dig. 

Søg job i Malaga

At arbejde i Spanien

At arbejde i Spanien er ligetil, hvis du er ansat af TMPO. Vi hjælper med at anskaffe dig det såkaldt NIE nummer, som er et krav, hvis man har job i Spanien. Vi har gode kontakter og alle dine kollegaer er danske, så du vil automatisk være omgivet af gode råd og hjælpende hænder.  

Der findes flere danske virksomheder i Spanien, men hos TMPO får du alle de bedste fordele: Et boost til din læring i form af salg og kommunikation, en masse gode kollegaer, spanskkursus på TMPOs regning, men bedst af alt: Et helt unikt fællesskab med fantastiske kollegaer, som er klar til at opleve Malaga sammen med dig. Vores medarbejdere vælger nemlig TMPO, fordi det er en kæmpe oplevelse i sig selv.

Du bliver en del af en international virksomhed, som er i rivende udvikling, og som også har afdelinger i Århus, Barcelona og Berlin. Herfra kan du også arbejde, hvis du får lyst til at prøve noget nyt. Listen over fordele er lang - glæd dig til at få et dansk job i Malaga. 

"Det er ikke bare et arbejde, det er ny livsstil", (Sif Ankjær, ansat hos TMPO Malaga).

Løn og ansættelsesvilkår i Malaga

Når du har søgt jobbet skal du tage stilling til, om du vil ansættes på en almindelig kontrakt eller en fordelagtig 7-måneders kontrakt. Læs mere om vilkårene her.

Vilkår i TMPO

Nynnes sabbatår i Malaga 

19-årige Nynne tog springet. Hun fløj til Malaga for at arbejde for TMPO i sit sabbatår. Læs her, hvordan Nynne er blevet mere moden og rigere på både erfaring og venner. 

Sabbatår i Malaga

Malaga guide

Vores søde og dygtige medarbejdere har givet deres bedste tips og anbefalinger til oplevelser i Malaga. Hvor finder du noget lækkert og billigt at spise, hvor er de bedste barer, og hvad skal du bare opleve, mens du opholder dig i Malaga? Vi har samlet det hele i en personlig Malaga guide. Værs'go!

Malaga guide

 

TMPO er et internationalt kontaktcenter, som i over 25 år har specialiseret sig inden for outbound telemarketing. Vores 350 dygtige medarbejdere arbejder fra vores kontorer i hhv. Århus, Silkeborg, Malaga, Barcelona og Berlin, og vores kunder udgøres af store og velanskrevne virksomheder i hele norden. På vegne af dem varetager og udfører vi en bred vifte af opgaver inden for både in- og outbound telemarketing.