MALAGA: 

Jeg hedder Oliver Takacs

… Jeg er 18 år og jeg kommer fra Aalborg. Inden jeg startede hos TMPO Malaga, arbejdede jeg hos et telemarketingsbureau i Nordjylland. Jeg anede ikke, hvad jeg helt præcis skulle komme til at lave, når jeg startede hos TMPO. Jeg endte i den dejlige NGO- Afdeling, hvor jeg kom projektet på Dansk Flygtningehjælp. Her bestod min opgave af, at hverve medlemmer til organisationen. Meget hurtigt finder jeg ud af, at min mor og mine bedsteforældre faktisk var blandt de 1400 ungarske flygtninge, der kom til Danmark med Dansk Flygtningehjælp, tilbage i 1960'erne. Dette var en kæmpe motivationsfaktor for at lykkes på projektet.

 

TMPO vil dig det bedste

TMPO er en virksomhed som, uanset hvad du kommer fra – eller kommer med, for den sags skyld – vil dig det absolut bedste. De vil gøre stort set alt for at se dig lykkedes. Jeg har aldrig været på en arbejdsplads, hvor man får så meget anerkendelse og føler sig så værdsat af ens kollegaer. Derudover er ledelsen i TMPO Malaga enormt engageret i deres arbejde, og de brænder for at gøre en forskel, ikke kun for deres ansatte, men også for de organisationer, vi ringer på vegne af. Hvis man har viljen og gerne vil frem og bygge en karriere, er TMPO Malaga bestemt stedet, hvor dette kan realiseres. TMPO Malaga er ikke kun et sted, hvor ens ambitioner bliver en realitet, det er også et sted, hvor nye ambitioner gror. 

 

Tre gode grunde til at tage afsted

Det er egentlig meget simpelt. Hvor tit får man muligheden for at arbejde i et andet land, hvor man kommer helt ind til benet i den kultur, der er? Hvor tit får man muligheden for at arbejde et sted, hvor man hver dag vågner op til palmer og sol? Det er en unik mulighed, som bare skal gribes. Desuden ser det rigtig godt ud på dit CV, hvis der står, at du har arbejdet i udlandet. Det viser, at man er selvstændig og kan stå på egne ben. 

Mine tre bedste grunde til at tage af sted:

  • Vejret og stemningen
  • Fremmed kultur 
  • Et flot CV

 

Jeg har lært en masse

I min tid hos TMPO, har jeg lært en masse om NGO-verden og en masse utroligt spændende organisationer. Man får indsigt i, hvordan de fungerer og opererer i de lande, hvor hjælpen skal ud. Derudover har jeg selv, efter at blive forfremmet til holdkaptajn, lært en masse om, hvordan man lærer fra sig og tager hånd om andre end sig selv på en arbejdsplads. Både socialt og fagligt, har TMPO lært mig utrolig meget. TMPO Malaga er en fuldstændig unik afdeling, som vægter trivsel og fællesskab lige så højt, som det, at vi skal levere nogle gode resultater hver dag og gøre en indsats, både individuelt og i fællesskab.

 

 Læs mere om job i Malaga - gode jobmuligheder for danskere.