MALAGA: 

Har du erfaring med salg, men vil du gerne rykke dig endnu mere? Er du klar til et lærerigt job på Spaniens solkyst, hvor du kan udvikle dig med vindens hast?
Så kan TMPO tilbyde dig et job som B2C salgskonsulent.
VIGTIGT: Søg hurtigst mulig, så vi kan reservere en plads til dig i januar.

 

Hvad venter dig i 2018? Hvis du har erfaring, kan du måske se frem til et nyt, spændende job hos TMPO Malaga - Solkystens perle. Til opstart i januar, søger vi derfor 10 superskarpe salgskonsulenter.  Vi ser gerne, at du allerede søger i dag, så vi kan reservere en plads til dig på holdet i januar. Stillingen kræver, at du har erfaring med salg og formår at lukke en handel ved hjælp af din troværdige stemmeføring. Men du behøver ikke have nået "toppen" endnu - det hjælper vi dig nemlig med. Hos TMPO er der rig mulighed for at udvikle sig selv og sine kompetencer. 

 

Interesseret? Send os din ansøgning allerede i dag, så ringer vi dig op til en uforpligtende snak omkring dine muligheder. 

 

Om dig som person og medarbejder

  • Du har erfaring med salg. 
  • Du er dygtig, men du vil gerne opnå meget mere - og du er ikke bange for at spørge om hjælp.
  • Du har troværdighed i stemmen og kan gå i seriøs dialog med vores kunders kunder.
  • Du er god til at arbejde efter konkrete mål.
  • Du arbejder selvstændigt, men vil gerne indgå i et inspirerende team af erfarne, kompetente medarbejdere, som giver muligheder for sparring.
  • Du vil gerne være en del af en solid og international virksomhed. Når du først har foden "indenfor", er det nemt at rykke rundt i vores forskellige, europæiske afdelinger.
  • Du er vild med at arbejde i et energisk, sjovt og ambitiøst salgsmiljø.

Malaga - en oplevelse du sent vil glemme

Vi er en international virksomhed med afdelinger flere steder i Europa. I Malaga er klimaet, den skønne kultur og de billige priser naturligvis det store trækplaster. Måske trænger du til at "trække stikket" og flytte dit hjem og dit arbejde til varmere himmelstrøg? Med et job i Malaga får du en oplevelse ud over det sædvanlige. Du tages godt imod af søde kollegaer, der glæder sig til at opleve Malaga sammen med dig. Du indsluses i et professionelt salgsmiljø med kompetente ledere, som hjælper dig med at opnå de mål, du sætter dig for. 

Du beslutter selv, hvor mange måneder du ønsker at arbejde i Malaga (Vi opfordrer dog til minimum 6 måneder, da vi så kan udstationere dig på en fordelagtig kontrakt.)

Vi kan forsikre dig om, at du bliver mødt med god stemning og højt humør. Vi har det sjovt, mens vi knokler for vores mål. Vi mener nemlig, at høje ambitioner og et fedt fællesskab er kernen i en god arbejdsplads.

Dit arbejde hos TMPO Malaga

Du bliver ansat af TMPO, men din opgave består i at løse opgaver for - og dermed repræsentere - en eller flere af vores kunder i telesalgsbranchen. Det vil være en klar fordel, hvis du har erfaring inden for området eller tidligere har beskæftiget dig med mobilsalg. Da du repræsenterer vores kunders brand, er det naturligvis vigtigt, at du fremstår professionel og ansvarsbevidst. 

Vi glæder os til at præsentere opgaverne mere detaljeret for dig til en eventuel samtale. Der vil på sigt være mulighed for at prøve kræfter med nogle af vores andre projekter.


Personlig og faglig udvikling

Der er altid gode muligheder for at avancere hos TMPO - også til leder. Vi har mange enestående eksempler på dygtige medarbejdere, som i sin tid hos TMPO har udviklet sig personligt og fagligt og derved bestrider afgørende og vigtige stillinger i andre store virksomheder i dag. På vores karrieresite kan du læse mere om leder- og karrieremulighederne i TMPO. 

Med andre ord: Mulighederne hos TMPO er mange. Brug os som springbræt i din videre karriere eller uddan dig internt her hos os. 

 

Kontakt og ansøgning

Søg jobbet direkte herfra. Vedhæft en kort ansøgning med et par ord omkring dig selv og din erfaring. Ved eventuelle spørgsmål, kan du kontakte rekrutteringsafdelingen på 89 20 20 20.

Vi ser frem til at høre fra dig og byde dig velkommen i TMPO Malaga i 2018.

 

NB: Since we call Danish speaking customers, it is necessary to be fluent in spoken Danish. 

 

TMPO er et internationalt kontaktcenter, som i over 25 år har specialiseret sig inden for outbound telemarketing. Vores 350 dygtige medarbejdere arbejder fra vores kontorer i hhv. Århus, Silkeborg, Malaga, Barcelona og Berlin, og vores kunder udgøres af store og velanskrevne virksomheder i hele norden. På vegne af dem varetager og udfører vi opgaver inden for salg, mødebooking og fundraising.

 

Søg job her

Navn
Vi vil gerne kende dit navn

Mobil
Invalid Input

E-mail
Det ser ud til at være en forkert e-mail!

Kilde
Invalid Input

Ønsket starttidspunkt
Invalid Input

Vedhæft ansøgning/CV
Vi vil gerne have ansøgning/CV

Status
Invalid Input

Aftalt lokation
Invalid Input