Afdelingsleder som 23-årig. Stort tillykke til Kristian Joon Levinsen.

Efterspørgslen efter at arbejde hos TMPO Málaga har taget os med storm. I maj 2016 bestod TMPO Málaga af 45 medarbejdere - i dag, 10 måneder senere, er vi 125 fantastiske medarbejdere, og vi er stadig i rivende udvikling. 

Vores næste mål er at runde de 150 medarbejdere, og den ambition kræver naturligvis en dygtig afdelingsleder. 

Det er derfor med stor glæde og begejstring, at vi i dag har kunnet forfremme igennem "egne rækker". Kristian Joon Levinsen har takket ja til det ekstra store ansvar, der følger med en afdelingslederstilling. Vi er ikke et sekund i tvivl om, at Kristian vil klare opgaven til UG+.

Kristian har nemlig udviklet sig med en hastig fart og udvist exceptionel stort engagement i TMPO. 

Kristian startede som "trainee" og på en periode af kun 2 år, rykkede han sig fire "sælger-trin" op, hvorefter han blev forfremmet som teamleder. Kristian har altid stilet efter lederrollen, så da en stilling som telemarketingleder, hos en anerkendt NGO i København, åbnede sig for ham, tog han en kort pause fra TMPO. 

TMPO røg dog ikke i glemmebogen hos Kristian - heldigvis - og under et halvt år senere vendte han retur mod TMPO med ny erfaring og fik i juli 2016 stillingen som Jr. afdelingsleder i TMPO Málaga.

Efter 6 hårde, men utrolig lærerige, måneder kan Kristian Joon nu - i en alder af kun 23 år - kalde sig afdelingsleder i Solkystens bedste kontaktcenter bestående af 125 ansatte. Det er virkelig flot. Stort tillykke til Kristian.

 

Har du også en leder gemt i maven? Hvis du har et klart mål og - lige som Kristian - høje ambitioner fra start, kan du få lagt en skarp udviklingsplan for din karriere i TMPO. Kontakt os eller søg job her.