ÅRHUS / MALAGA: 

Executive mødebooker (BtC) søges til kontor i Århus eller Malaga

 

Har du interesse eller erfaring med pension, mødebooking, forsikring eller rådgivning af lignende karakter? Vil du udfordre dine kommunikative evner og have mulighed for at tjene gode penge? Vil du arbejde med et produkt, som er yderst relevant og brancheledende, og som skaber værdi for de kunder, du taler med? Så hører vi gerne fra dig. APC forsikringsmæglere og TMPO søger lige nu mødebookere, gerne med erfaring eller exceptionel gode kommunikative evner. Du kan vælge at arbejde i Århus, hvor du kan tjene mellem 25-50.000 kr./mdr. - eller i Malaga, hvor du - ud over det varme klima - får glæde af de yderst gunstige skattefordele. 

Markedet for pensionsrådgivning vækster i Danmark, og danskernes pensionsdepoter vokser år for år. APC Forsikringsmæglere er Danmarks største pensionsmægler med over 8.000 kunder og 13. mia. under forvaltning.

APCs koncept er unikt i Danmark! Produkterne er uvildig rådgivning og analyse af kundernes pensionsdepoter med bedre og ikke mindst billigere alternativer for øje, hvilket i sidste ende skal give kunderne flere penge til sig selv, når de skal på pension.

Primær opgave

Din primære opgave, som Executive mødebooker, er at identificere og screene potentielle kunder inden for APCs målgruppe og booke et telefonisk møde med APCs dygtige pensionsrådgivere. Emnerne er allerede segmenteret, og kun de dygtigste mødebookere får adgang til de bedst kvalificerede emner. Du vil komme til at arbejde med et produkt, der er meningsfyldt og relevant.

Du skal repræsentere - og arbejde for APC Forsikringsmæglere, men have din daglige gang på TMPOs kontor i enten Århus eller Malaga. Det ligger dig frit for, hvor du helst vil arbejde fra, og du er også velkommen til at afprøve begge locations. 

Du vil indgå i et stærkt, veletableret og yderst kompetent APC team, hvor du hurtigt opnår de fornødne kompetencer gennem dine allerede stærke evner kombineret med et intenst uddannelsesprogram. Du bliver desuden oplært i pensioner. Vi stiller ingen krav til din uddannelsesmæssige baggrund, men vi ser gerne, at du har erfaring inden for mødebooking, salg, økonomi, pension, forsikring eller lignende. Allervigtigst er det dog, at du har stærke kommunikative evner og formår at gøre noget komplekst letforståeligt. 

APC Forsikringsmæglere og TMPO er et dybt integreret partnerskab på 7. år, hvor mulighederne for personlig og faglig kompetenceløft er til stede.

Århus eller Malaga - du vælger selv

Vi er en international virksomhed med afdelinger flere steder i Europa. Vi arbejder på vegne af APC Forsikringsmæglere i både Århus og Malaga, og du bestemmer derfor helt selv, hvorfra du helst vil arbejde. 

Vores kontor i Århus er centralt placeret, og her får du kollegaer i alle aldre. Vores yngste medarbejder er 18 og vores ældste er 65. Her er et godt fællesskab, masser af erfarne og dygtige kollegaer, du kan sparre med, og så er der naturligvis gratis frugt og kaffe, du kan forsyne dig med. I Malaga er klimaet, den skønne kultur og de billige priser naturligvis det store trækplaster. Måske trænger du til at "trække stikket" og flytte dit hjem og dit arbejde til varmere himmelstrøg? Du beslutter selv, hvor mange måneder du ønsker at arbejde i Malaga (Vi opfordrer dog til minimum 7 måneder.)

Vi kan forsikre dig om, at der er god stemning og højt humør lige gyldigt, hvilken afdeling du vælger. Du kan arbejde selvstændigt og køre dit eget løb, og du kan indgå i et fællesskab af dygtige folk, som alle bidrager til fælles mål. Du skal bare være parat til - i fællesskab med dine nye kollegaer - at arbejde benhårdt for at opnå dine mål.

Hvem er du?

  • Det er at foretrække, hvis du allerede har erfaring og tilmed er en af de bedste mødebookere, sælgere eller rådgivere i markedet.
  • Vigtigst er det dog, at du er en dygtig kommunikator og god til at formidle et budskab præcist og letforståeligt. 
  • Du har et udpræget "hunter gen", og du mestrer samtalens faser med høj kvalitet.
  • Du vil gerne arbejde med et produkt, der virkelig giver mening for de kunder, du taler med, og som skaber værdi og har relevans. 

”At arbejde på vegne af APC er en positiv udfordring. Jeg oplever en tydelig udvikling og får styrket mine kompetencer hver dag. Jeg må ærligt indrømme, det motiverer mig, at jeg selv er herre over, hvor meget jeg vil tjene, men jeg er samtidig rigtig glad for fællesskabet. Her er bestemt højt til loftet, og vi er gode til at udfordre hinanden. Det er et givende arbejde. De kunder, jeg ringer og taler med, finder virkelig vores service værdifuldt og relevant – det bekræfter mig blot i, at jeg har valgt rigtigt”.
(Jonas - Ansat hos APC/TMPO)

Succeskriterier og løn

Du skal kunne booke minimum 60 nettomøder pr. måned. Målet er 100 nettomøder pr. måned. Lønnen består af:

  • En fast, solid grundløn. 
  • En afregning på hvert solgt nettomøde.
  • En superbonus uden loft, som starter ved 60 nettomøder pr. måned.

Du skal have potentiale for at nå ca. 100 solgte nettomøder pr. måned, svarende til 5 møder om dagen. Dette giver dig i Danmark en target månedsløn på 50.000,-. Malaga er lønnen fast og pga. yderst gunstige skatteforhold har vores medarbejdere i gennemsnit en udbetaling på ca. 20.000 kr. 

 Kontakt og ansøgning

Ved spørgsmål vedr. stillingen er du velkommen til at kontakte Casper Nejlund på (+45) 25 32 65 66.

Nedenfor kan du ansøge og vedhæfte dit CV. Fortæl os gerne, hvorfor du er den rette til jobbet.

 

 

APC Forsikringsmæglere A/S er Danmarks største pensionsmægler, som hjælper personer med at optimere deres private pensionsordninger, så de kan få flere penge til sig selv, når de skal i gang med at bruge af deres pensionsopsparing. Læs mere på APCs hjemmeside her.

 

NB: Since we call Danish speaking customers, it is necessary to be fluent in spoken Danish.

 

TMPO er et internationalt kontaktcenter, som i over 25 år har specialiseret sig inden for outbound telemarketing. Vores 350 dygtige medarbejdere arbejder fra vores kontorer i hhv. Århus, Silkeborg, Malaga, Barcelona og Berlin, og vores kunder udgøres af store og velanskrevne virksomheder i hele norden. På vegne af dem varetager og udfører vi en bred vifte af opgaver inden for både in- og outbound telemarketing.

 

Søg job her

Navn
Vi vil gerne kende dit navn

Mobil
Invalid Input

E-mail
Det ser ud til at være en forkert e-mail!

Kilde
Invalid Input

Ønsket starttidspunkt
Invalid Input

Vedhæft ansøgning/CV
Vi vil gerne have ansøgning/CV

Status
Invalid Input

Aftalt lokation
Invalid Input