ÅRHUS: 

Praktikant (min. 4 mdr.) til super relevant og spændende stilling inden for markedsføring og kommunikation. Stillingen er ulønnet.

TMPO tilbyder nu en meget interessant praktikstilling (min. 4 mdr.) til dig med erfaring, kompetencer eller interesse inden for markedsføring og kommunikation. Stillingen er ulønnet.

TMPO er en international virksomhed, som har afdelinger i Århus, Silkeborg, Malaga, Berlin og Barcelona. Du vil få din daglige gang i Århus C, men være i tæt samarbejde og dialog med de resterende afdelinger. I Århus har vi ca. 150 ansatte, som arbejder på kontoret i tidsrummet 8-21. Du vil dog blive en del af et meget lille team med reference til den markedsføringsansvarlige.

Dine opgaver

Du vil få tre hovedprojekter, som bliver dine projekter, og som du skal bruge 80% af din tid på. Det drejer sig om

Journalistik / Storytelling: Undersøge og opsnappe "den gode historie" blandt TMPO medarbejdere på tværs af vores afdelinger. Du skal selv opsøge historierne, producere teksterne og samle det hele til godt content, som vi kan bruge til Facebook, blogindlæg, på vores websites, etc.

Vedligeholdelse og opdatering af Facebook: Du vil få det fulde ansvar for at optimere, vedligeholde og komme med nye ideer til Facebook siden for TMPO Århus. Du kan forvente også at skulle være behjælpelig med Facebook siderne for vores udenlandske afdelinger.

 Video, foto, billedbehandling: Med en kreativ vinkel, skal du sørge for ugentligt at tage gode billeder, optage små film, etc. til intern og eksternt brug, fx. på vores Facebook sider og websites.

De resterende ca. 20% af din tid er beregnet til, at du skal assistere vores markedsføringsansvarlige med ad hoc opgaver: Generel markedsføring, evt. planlægning af mindre events, analytiske opgaver, korrektur, SEO.

Om dig

Vi forestiller os, at du studerer kommunikation, markedsføring eller lignende på universitetet, erhvervsakademiet eller anden videregående uddannelse. Det er en fordel, hvis du er ferm til IT, da du også vil komme til at arbejde i vores backend system.

Du skal have "en skarp pen" og lidt journalistisk sans, da flere af dine opgaver vil bestå i at producere tekster. Det er derfor ligeledes nødvendigt, at du har skarpe formidlingsevner og skriver fejlfrit dansk.

Du skal arbejde koncentreret og fokuseret, men meget gerne være udadvendt, nysgerrig og opsøgende. Vi ønsker en praktikant, som vi også kan lære noget af - og som altid har fingeren på pulsen og ved, hvad der rører sig.

Som TMPOs kommunikations- og markedsføringspraktikant får du meget med i bagagen 

  • Du får et super relevant praktikophold, som vil pynte på dit CV og gavne din fremtidige karriere.
  • Du lærer en masse nyt, men har også mulighed for at få dine egne ideer realiseret. Vi er meget lydhør over for nye ideer og inputs fra dig.
  • Du får kollegaer, som tidligere har studeret på videregående uddannelser, og som du dermed kan spare med.
  • Du får en dyb forretningsforståelse, da vores markedsføringsafdeling er et centralt bindeled mellem virksomhedens afdelinger. 
  • Du får frihed under ansvar og høj fleksibilitet.

Vi forventer, at du kan arbejde fuldtid (37 t/ugen) i tidsrummet mellem 8 og 18. Vi er dog yderst fleksible, og vi lytter gerne, hvis du har behov for tilpasning, eller hvis der er uger, hvor du ønsker at op- eller nedjustere dine timer. Vi er naturligvis også meget fleksible i forhold til eventuelle eksaminer eller opgaver i forbindelse med dit studie . 

Efter dit praktikophold er udløbet, ser vi naturligvis gerne på, hvorvidt det er muligt at tilbyde dig en fast stilling i form af fuldtids- eller studiejob.

Om TMPO

TMPO er et internationalt kontaktcenter, som beskæftiger over 350 medarbejdere i tre forskellige, europæiske lande. Vi har rødder tilbage fra 1975 og har over 25 års erfaring med outbound telemarketing. Vi løser opgaver på vegne af større, danske virksomheder og organisationer. Læs mere på vores website samt karrieresite.   

Kontakt og ansøgning

Send venligst en motiveret ansøgning, og gerne dit CV, hurtigst mulig til ljn@tmpo.dk. Vi indkalder løbende de rette kandidater til samtale. Har du spørgsmål til praktikstillingen er du velkommen til at ringe på (+45) 61 38 82 72.

Vi ser frem til at høre fra dig og håber på et godt og sjovt samarbejde.