Job i Berlin - Få deltidsarbejde hos TMPO

Er du kreativ, musikalsk, kunstnerisk eller har du en anden hobby i Berlin, som kræver lidt ekstra indtjening og beskæftigelse ved siden af? Måske skal du studere i Berlin og vil derfor gerne tjene lidt ekstra? Så er TMPO det perfekte sted for dig at arbejde. Vi vil selvfølgelig gerne, så ofte som mulig, have fornøjelsen af dig, men vi er naturligvis meget fleksible i forhold til, hvornår og hvor meget, du ønsker at arbejde. Vi har åbent fra tidlig morgen til sen aften de fleste dage, så der er rig mulighed for, du selv kan strikke dit ”arbejdsprogram” sammen, så snart du er selvkørende i dit arbejde. Sammen finder vi en løsning, som passer både dig og TMPO, så du kan arbejde på de tidspunkter samt det antal timer, du har behov for.

Dansk telemarketing - arbejde uden erfaring

Hos TMPO Berlin kræver vi ikke, at du har brancherelateret erfaring i bagagen. Vores nuværende medarbejdere kommer fra vidt forskellige baggrunde: Tidligere skolelærer, kunstnere, musikere eller unge, som bruger sit sabbatår på at arbejde og opleve Berlin. Nogle med erfaring, andre uden. Det vigtigste er blot, at du har gejsten og viljen til at lykkes. Du vil opleve en hyggelig og sjov atmosfære i Berlin, altid i højt tempo, hvor pauserne ofte bruges rundt om bordtennisbordet eller på den lille Café ved indgangen til TMPO. Vi lover dig, du vil blive taget godt imod, og har du brug for råd og vejledning i forhold til arbejdet eller forholdene i Berlin, står vi altid til rådighed og klar til at hjælpe. 

Lær tysk - hvis du vil

I TMPO foregår arbejdet på dansk, så det er ikke et krav at kunne tysk. Desuden er Berlin helt igennem international, så du kommer meget langt med dine engelskkundskaber. Vil du alligevel gerne have noget tyskundervisning, så du kan tale med naboen eller bestille mad på den lokale café, tilbyder TMPO Berlin et tyskkursus til dig - naturligvis på vores regning. Kurset er "tysk for begyndere", hvor du lærer de mest basale ting, så du kan begå dig på tysk.

Husk på, priserne i Tyskland er lavere end i Danmark - og det er skattetrykket også. Du kan godt begynde at glæde dig. Flyver du nu, fra København eller Billund, ses vi i Berlin om en time :-)  

 

 

OBS! Hvis du først kan starte om 3 måneder eller mere, opfordrer vi dig i stedet for til at tilmelde dig vores nyhedsbrev. På den måde kan du læne dig tilbage og lad os holde dig opdateret omkring fremtidige stillinger og jobmuligheder i TMPO. Og så håber vi, du vil søge jobbet, når du er helt klar.

Tilmeld dig her

NB: Since we call Danish speaking customers, it is necessary to be fluent in spoken Danish.

 

 

 

TMPO er et internationalt kontaktcenter, som i over 25 år har specialiseret sig inden for outbound telemarketing. Vores 350 dygtige medarbejdere arbejder fra vores kontorer i hhv. Århus, Silkeborg, Malaga, Barcelona og Berlin, og vores kunder udgøres af store og velanskrevne virksomheder i hele norden. På vegne af dem varetager og udfører vi en bred vifte af opgaver inden for både in- og outbound telemarketing.”

 

 

Søg job i Berlin

Læs om vilkår, der hvor du arbejder.

Når du har søgt jobbet, kan du begynde at forberede dig på, hvad du skal se, smage, høre, prøve og opleve i den fantastiske by, Berlin. Vi har nemlig lavet en guide til Berlin, som indeholder vores allerbedste anbefalinger. God fornøjelse.

Guide til Berlin