Nyt job ? Få fleksibelt fuldtidsarbejde hos TMPO Aarhus

Hos TMPO Århus har vi altid plads til dygtige medarbejdere, som kan bestride et fuldtidsjob, levere en god indsats og bibringe smil til arbejdspladsen. Du behøver ikke have brancherelevant erfaring for at arbejde hos os. Vi har medarbejdere, som tidligere har arbejdet som kok, musiker, frisør, selvstændig erhvervsdrivende etc., men som trængte til nye udfordringer i sit liv og sidenhen har fundet ud af, at de brænder for at sælge. Så er du ufaglært og på udkig efter ledige stillinger i Århus, kan TMPO helt sikkert være en mulighed for dig. Hos TMPO får du styrket dine kompetencer inden for salg og kommunikation, og vi arbejder hårdt på at coache og udvikle alle vores medarbejdere. Der er rig mulighed for at avancere, og går du rundt med en leder i maven, behøver drømmen ikke være langt væk. Effektivt og målrettet arbejde kan hos TMPO føre til en teamlederstilling på blot nogle måneder. Hvis du ytrer dig omkring dine mål og ønsker, kan vi relativt tidligt i forløbet lægge en udviklingsplan for dig, som kan guide dig i den rigtige retning. Vil du vide mere om de karrieremuligheder TMPO yder, kan du tage et kig på vores karrieresite

Salgskonsulenter, mødebookere og fundraisere 

I Aarhus kan vi tilbyde dig et fuldtidsjob, hvor du selv er med til at definere omfang og indhold. Vi er meget fleksible og lytter til dine behov. Arbejdsopgaverne inden for telemarketing spænder lige fra salg til private og erhverv, mødebooking inden for forsikrings- og pensionsbranchen samt hvervning af bidragsydere eller støttemedlemmer på vegne af større, humanitære organisationer.

Få din daglige gang i et godt arbejdsmiljø

Hos TMPO vil du opleve et godt og solidt arbejdsmiljø, hvor alle medarbejdere hjælper hinanden. Hvis et arbejde i Århus C lyder tiltrækkende, er du havnet det rigtige sted. Vi bor nemlig i midten af Smilets By, på Vesterbro Torv, tæt på botanisk have, indkøbsmuligheder og de hyggelige kaffebarer og caféer på Vestergade. Du vil få din daglige gang i store, lyse, indbydende lokaler. I pauserne kan du nyde din kaffe eller velfortjente salgspræmier på vores kæmpestore tagterrasse. 

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

TMPO er et internationalt kontaktcenter, som i over 25 år har specialiseret sig inden for outbound telemarketing. Vores 350 dygtige medarbejdere arbejder fra vores kontorer i hhv. Århus, Silkeborg, Malaga, Barcelona og Berlin, og vores kunder udgøres af store og velanskrevne virksomheder i hele norden. På vegne af dem varetager og udfører vi en bred vifte af opgaver inden for både in- og outbound telemarketing.

Søg job i Aarhus

Læs om vilkår, der hvor du arbejder.